Jeg ved godt, at det er cool at være ligeglad og ikke brænde så meget for noget, at man ikke tænker på andet. Det er barnligt og kikset at være helt oppe at køre over noget, man elsker at lave. Men jeg har heldigvis heller aldrig sagt, at jeg var sej eller cool eller på nogen måde kvalificeret til overhovedet at være en del af ”de seje børns gruppe”. Så jeg tror bare, at jeg bliver ved med at lave noget der gør mig glad, og så kan vi jo altid snakkes ved om 10 år, hvor jeg kan have bygget min egen karriere op, lige som jeg vil, i stedet for at have et 8-16 job, jeg hader endnu mere end den mand, jeg har giftet mig med, bare fordi ”det er det, man gør”. Så snart ”det bare er, det man gør”, gider jeg ikke være med.
Anyways, hav en god onsdag og husk at lave noget i dag der gør dig glad!